Teknologiens indtog i uddannelsesverdenen bliver ofte beskrevet meget positivt, som en forbedring af uddannelser. Ifølge Jesper Balslev er der en ubalanceret positiv vinkling på teknologiudviklingen, hvilket vi taler med ham om i dette afsnit af Det digitale dilemma. Udgangspunkter for samtalen er blandt andet hans artikel ”Mod en professionsrettet teknologiforståelse”, og vi vender spørgsmål som: Kan der stilles spørgsmål ved den teknologiske udviklings
uundgåelighed? Kan der sættes konstruktive rammer for denne udvikling? Har vi været for naive i troen på teknologiens potentiale i uddannelsessammenhæng?

Gæsten i dette afsnit er Jesper Balslev, Phd og Docent ved
Erhversakademi København, vores faste ekspert er Ove Christensen og vært er Anders S. Nielsen.

Podcasten produceres af Institut for Ai og Teknologi i
Uddannelser, Københavns Professionshøjskole. Intro: Tokyo Cafe af Tvari.