Indlægget kan findes her

Hvor er det godt at du er begyndt at interessere dig for disconnection-studies! Det er på tide at man begynder at forholde sig metodisk og systematisk til motiver til, og rationaler for at ville slukke.

Af de hundredevis af forskningsartikler som dette nye relativt spændende felt efterhånden består af, er det rigtigt at nogen refererer til syntetiserende, kvantitative metastudier af hvad man opfatter som svage effektstørrelser af virkningen af at detoxe, lave mobilfrie zoner etc.

Det som de kvantitative evidensstudier er knap så gode til, er at skabe viden om de kulturelle betydninger af – individuelt eller i kollektiver – at forsøge at begrænse det digitale mediebrug, og intentioner om at gøre noget ved det man opfatter som et problematisk mediebrug. Det der nemlig går igen i mange disconnection studier, er at et flertal i befolkningen (i rigtig mange lande), oplever deres medieforbrug som distraherende og forstyrrende i forhold til eksistentielle værdier (samtidig med at de ikke vil gå glip af alt det gode som digitalisering også tilbyder).

Hvis du vil vide mere om feltet, eller læse mere om forsøg på at styrke feltet ontologisk, epistemologisk og metodologisk kan jeg anbefale denne artikel: “Mapping a Pluralistic Continuum of Approaches to Digital Disconnection” https://osf.io/preprints/psyarxiv/4f3eg

Denne artikel er en fascinerende gennemgang af de empiriske temaer som feltet beskæftiger sig med: “Studying digital disconnection: A mapping review of empirical contributions to disconnection studies ” https://firstmonday.org/ojs/index.php/fm/article/view/13269

Derudover har Mie Oehlenschläger og jeg skrevet en artikel om hvordan indsigter fra disconnection studies kunne bruges i dansk uddannelsespolitik. https://journals.univie.ac.at/index.php/mz/article/view/8190

Du kan også læse den lille artikel vi udgav på analogist.dk i 2021, da vi for første gang stødte på disconnection-perspektivet: https://analogist.dk/anmeldelse-install-freedom-now-choosing-not-to-communicate-with-digital-media-at-work-and-home-af-maren-hartmann/

Hvis man gerne vil forske mere i disconnection-praksis er eksemplerne fra Nyborg https://nyborg-gym.dk/skaermfrihed/ og Niels Brock gode cases https://nielsbrock.dk/fokus-paa-laering som er opstået ud af samarbejde blandt TechogTrivsel medlemmer. Feltet har også inspireret Dorte Ågårds forslag til et slags tillæg til teknologiforståelsesfaget, netop så vi får et stærkere fokus på potentialer og tematikker der handler om at slukke.

Endelig kan jeg STÆRKT anbefale “Paradoxes of Digital Disengagement – In Search of the Opt-Out Button” – der sætter ord på mange af de paradokser der præger vores forhold til de sociale medier, smartphones osv. https://library.oapen.org/handle/20.500.12657/58588

[…] Ikke desto mindre burde du kikke på forskellige aktørers motiver for at fravælge digitale enheder/digitale vaner af bæredygtighedshensyn – både de rationelle, der hvor valget af økologiske og analoge alternativer styrker bæredygtigheden, men også studierne af hykleriet: når folk flyver afsted på digital detox-ferier fx. Det tror jeg kommer til at blive en stor dagsorden, og det ville være fedt hvis medieforskningen meldte sig ind i bæredygtighedsspørgsmålet. Kuntsman og Miyakes kapitel 6 er vildt godt i den henseende, ligesom Maxwell og Millers “How Green is your Smartphone” https://www.wiley.com/en-us/How+Green+is+Your+Smartphone%3F-p-9781509534722