Migrationsdannelse og kollapshedonisme

Skrev nedenstående et par uger før www.danmarkskifter.dk blev lanceret, tjek også det ud – eller Digital Independenceday på https://di.day/. Eller https://disconnect.blog/getting-off-us-tech-a-guide/. Eller https://www.offm.org/en/off-february

---

I 2016 var det første gang jeg fik den tanke at jeg skulle trække mig fra noget digitalt, og det blev på det tidspunkt de sociale medier. Jeg fik min datter til at låse mig ud af Twitter (kontoen kan stadig ses på https://x.com/balslev – ville ikke overlade den til domænehajer), og lukkede Facebook-Kontoen. Senere fik jeg en konto på Mastodon. For et par år siden gik jeg igennem det pinefulde arbejde, manuelt at eksportere alle mine Google-docs filer (hvis man bruger deres bekvemmelige eksportfunktion, gemmer den filerne i et proprietært format), og jeg bruger nu cryptpad.fr. Jeg skiftede også fra gmail til tutamail. Og fra google.com til Kagi.com. Og fra messenger til Oase.app og Signal. Spotify lukkede jeg også, og besluttede at købe en vinylplade om måneden i stedet for at betale for et digitalt abonnement. Netflix og HBO har jeg udskiftet med det utrolige udvalg af gode DVD’er i Accord og på genbrugsstationen (fx har jeg lige genset “Bad Lieutenant“, wow).

For en måned siden, lagde jeg min larmende og langsomme laksefarvede Macbook Air på hylden, til fordel for en brugt Dell der kører Linux Mint (tak til Anders Kjærulff og Slow Tech Fyraften!) – det virker fint med Libreoffice, Firefox, Vivaldi, Audacity osv osv. Næste skridt bliver at forlade WordPress, og skifte webhost – dvs. bruge et system der genererer statiske filer (Lichen markup?) lokalt, på en dansk server. For nyligt fik jeg også min Mudita dumbphone – den fyldte jeg i weekenden op med alle de mp3-filer jeg i sin tid købte på Apple Music, og e-bøger og lydbøger af litterære og filosofiske klassikere (pdf og mp3). Den kan ikke klare mitId og slår ikke til i forhold til meget af det der kræves smartphonemæssigt i det overdigitaliserede samfund (mobilepay osv) men jeg kan lade smartphonen blive hjemme og altså være fri for Big Tech i lange stræk, hvilket er en kilde til ro og glæde og trivsel.

Migrationsdannelse

Det får mig til at tænke på hvor fattig, fattig, fattig den danske vanilje-udgave af “Teknologiforståelse” og “Digital Dannelse” er. Her er fokus på at man skal sætte sig nysgerrigt ind i det som markedet har held med at mase ind i vores opmærksomhedsfelt. Her er ingen negativ dannelse – i form af “sådan lærer du at klare du dig uden” eller “sådan lukker du ned”, og som ovenstående kunne være et vidnesbyrd om, sådan bliver du migrationskompetent. Den omskiftelige virkelighed kræver at vi flytter os når et teknisk system ikke længere understøtter vores liv, og vi må gå andre steder hen for at få opfyldt de digitale behov. Virkeligheden for de fleste er, at man nok anerkender at det ikke er det smarteste i hele verden at binde sin digitale eksistens’ integritet til Silicon Valley-Psykopater, men besværet ved at handle på det, gør at man stopper analysen før tid – det er simpelthen for praktisk uoverskueligt at forholde sig til risici ved den afhængighed.

Kollapshedonisme

Hedonisme vedrører nydelse. De fleste vil læse ovenstående som udtryk for sørgelig, kold og lutheransk selvpineri – jeg ser det som det modsatte: hvordan kan jeg sikre det højeste niveau af nydelse i en verden hvor jeg ikke er afhængig af Big Tech, eller i en verden hvor Big Techs platforme ikke virker – eller de bliver for dyre eller utilregnelige eller enshittified?

De største nydelser ved setuppet nu, er reklamefriheden, og at være befriet for den stressende dynamik at ethvert produkt der kan gå online bruges til at pushe et eller andet bras. I stedet for bare at virke. Endelig er jeg ikke med til at forurene klimaet med de Co2-Udledninger der er forbundet med at cirkulere data om min adfærd rundt i de globale systemer – det bidrager til en lille følelse af lethed og velvære.

Det hele handler om hvordan jeg sikrer adgang til medier og underholdning og kultur på en måde der understøtter det nydelsesfulde liv, hvis dele af systemerne kollapser og/eller uden frygt for at systemerne kollapser.

At det er muligt, kan jeg takke min migrationsdannelse for, der gør mig beredt til at flytte mine ting derhen hvor muligheden for nydelse er størst.

Jeg er selvfølgelig klar til at flytte igen. For en dag bliver Tuta eller ukrudt.net eller genbrugsstationerne opkøbt af en kapitalfond, der langsomt vil begynde at tømme dem for funktionalitet.

No condition is permanent.