Hvad angår den frie kultivering af sindets kræfter, må det bemærkes, at den hele tiden står på. Den bør egentlig rette sig mod de højere kræfter. De lavere bliver altid kultiveret samtidigt, men kun i et bestemt forhold til de højere; viddet bliver det f.eks. i forhold til forstanden. Hovedreglen er her, at ingen sindets kraft må kultiveres enkeltvis i relation til de andre; f.eks. skal indbildningskraften kun kultiveres til gavn for forstanden.

De lavere kræfter har ingen værdi i sig selv, eksempelvis et menneske, der har en god hukommelse, men ingen dømmekraft. Sådan et menneske vil da være et levende leksikon. Der er også brug for parnassets æsler, sådanne som, selv om de ikke selv kan levere noget begavet, dog kan slæbe materialer op, som andre kan få noget godt ud af.

Vid bliver til det rene fjolleri, hvis det ikke er ledsaget af dømmekraft. Forstand er anerkendelse af det almene på det særlige. Fornuft er evnen til at indse det almenes sammenhæng på det særlige.

immanuel kant

Kant, I. (2012). Om pædagogik. Kulturklassiker Klim.