70 pct. af de studerende er meget enige eller enige i, at COVID-19-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig, og 59 pct. er helt enige eller enige i, at de havde det svært under forårets nedlukning. Det viser en analyse baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte mellem 20. oktober og 15. december 2020. De fleste studerende har derfor svaret på spørgeskemaet på et tidspunkt, hvor der ikke var lukket helt ned for muligheden for fysisk fremmøde på studiet. Selvom en stor del af de studerende mener, at COVID-19-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig, svarer 66 pct. alligevel, at de er helt enige eller enige i, at hverdagen på uddannelsen fungerer godt – altså på et tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke var helt lukket ned.
Uddannelses- og forskningsstyrelsen
Uddannelses- og forskningsstyrelsen (2020). Analyse – Corona-situationen påvirker studerendes trivsel.
Leave a Reply