Tankegangen bag ITMF om, at it og medier bevidst skal anvendes som et redskab til at understøtte læringen af centrale færdigheder (fx læsning, skrivning, regning og sprog), er kun slået igennem blandt et mindretal af lærerne. Som eksempel er det kun 31 % af lærerne, der ser det som et formål med it-anvendelsen at understøtte elevernes skrivefærdigheder, selv om tekstbehandling bruges af 72 % af lærerne i undervisningen. Effekterne af
ITMF er størst i forhold til de lærere, der selv er sikre brugere, og som i forvejen var længst i forhold til at integrere it og medier i deres undervisning. Mange lærere fravælger fortsat it og medier i undervisningssituationer på baggrund af lærerens teknologiske usikkerhed snarere end pædagogiske/didaktiske vurderinger.

[…]

ITMF bidrog til at sætte et pædagogisk/didaktisk perspektiv på it og medier højere på folkeskolens dagsorden end tidligere, og projektet skabte øget innovation i forhold til nye måder at inddrage teknologien på. Der blev bl.a. udviklet en række nye læremidler, som potentielt kan få stor effekt i løbet af de kommende år. 

[…]

Projekt ”IT, medier og folkeskolen” (ITMF) blev gennemført i perioden 2001-2004. Den økonomiske ramme for projektet var i 2000 i alt 340 mio. kr. som efterfølgende er justeret ved pristalsreguleringer og besparelser til i alt 323 mio. kr. 

Rambøll

IT, medier og folkeskolen. Evaluering af ITMF. Samlede resultater. Rambøll, 2005.

ITMF samlede resultater (pdf)Download

Kommentar: denne teknologiske usikkerhed skal ses i lyset af at der i 2006 var blevet udstedt 50.000 pædagogiske kørekort.