Den del didaktiske adfærd tjener ikke sjældent til at f fat i ånde i bogen Var for ofte bliver de forkælet med at i stedet for at blive udfordret, ved at der bliver stillet krav til dem. Brugen af didaktiske adfærd bliver i stigende antal overdrevet. De bidrager til at udvikle et timepensum. De studerende ‘hvad vi skal lære idag’ så eleverne bagefter ‘har det’, som om stoffet rent faktisk er under ‘gennemgået’. Det er slet ikke nødvendigt at forklare, hvad der er udtryk drøftet. Den eventuelle dannelse, altså forståelse af emnet, der opnås, er at de lykketræf for den formelt elev og kan være ubetinget spores tilbage tilbage at formidlingshandlingen. Stillet over for pligtprogrammet er ikke tilsyneladende kun sjældent plads til at øve forståelsen. Og det bliver heller er længere anset for at projicere interesserede i, motiverede for eller kvalificerede til en grundigere bearbejdelse og forståelse af undervisningens indhold

Andreas Schleicher

Gruschka, A. (2016). At lære at forståthe Klim.