Lærernes holdning til it har udviklet sig betragteligt siden ICILS blev søsat i 2013. I den første undersøgelse var danske lærere blandt de mindst negative, når man sammenlignede dem med deres kolleger i andre lande (Fraillon m.fl. 2014, 205). Men fra 2013 til 2018 bevægede deres holdning sig i en mere kritisk retning. Eksempelvis voksede andelen af lærere, der var enige i, at it distraherer elever fra at lære, fra 14 til 55 procent, og en voksende gruppe udtrykte også skepsis i forhold til it’s konsekvenser for skriftlige færdigheder, evnen til at regne og mængden af personlig kommunikation (Bundsgaard m.fl. 2019, 123).

Jeppe bundsgaard et al.

Bundsgaard, J., Christensen, J., Kjeldsen, C. C., & Petersson, M. (2021). It i skolen under corona-pandemien. https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/ICILS/115356_It_i_skolen_indhold_trim_.pdf