Med udbredelsen af globale sammenligninger af de nationale skole- og uddannelsespræstationer i regi af transnationale organisationer som OECD, UNESCO, IEA og EU er der opstået en art pædagogisk og uddannelsespolitisk universalisme centreret om en række nye globale ideer og nøglebegreber som livslang læring, kompetenceudvikling, kreativitet, inklusion og medborgerskab (citizenship).
Den seneste periode kan derfor pædagogisk set minde om middelalderen, hvor det var den katolske kirke, der leverede de universelle diskurser og formålsbestemmelser for opdragelse, undervisning og uddannelse i datidens kloster- og katedralskoler og universiteter – med latin som universalsproget. Det karakteristiske ved den nye form for pædagogisk universalisme er dog, at den er båret af økonomi snarere end religion eller demokrati – og at engelsk er blevet det nye universalsprog. Ganske vist er økonomi ikke hermed blevet til et pædagogisk begreb ligesom det skete med demokrati efter 1945, men globaløkonomiske hensyn og en række økonomiske begreber som “human kapital”, “human ressource”, “employability”, “competitiveness”, “innovation” m.v. er blevet en selvfølgelig del af af det uddannelsespolitiske vokabular og har bidraget til en ombrydning af det pædagogiske ordforråd og den pædagogiske tænkning.

ove korsgaard, jens erik kristensen og hans siggaard jensen

Korsgaard, O., Kristensen, J. E., & Jensen, H. S. (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag.