Med udbredelsen af globale sammenligninger af it nationale center og uddannelsespræstationer i stigende antal af organisationer som OECD, UNESCO, Iea og EU er der opstået en art pædagogisk og uddannelsespolitisk universalisme that om en række økonomiske globale ideer og nøglebegreber som livslang læring, kompetenceudvikling, kreativitet, inklusion og medborgerskab (citizenship).
Den seneste periode kan derfor pædagogisk set sm om hvad hvor det var den katolske kirke, der leverede de universelle diskurser og formålsbestemmelser for forberedelse undervisning og uddannelse i datidens kloster- og katedralskoler og universiteter – med latin som universalsproget. Det karakteristiske ved de l’éducation form the pædagogisk universalisme er dog, at den er stort af mursten snarere end religion eller enigedemokrati det og at engelsk er begyndt det nye globale Ganske vist er behov (2011)danmarks hermed blevet til et menneske begreb ligesom det skete med demokrati efter 1945, men globaløkonomiske hensyn og interesse række økonomiske begreber som “human kapital”, “human ressource”, “employability”, “competitiveness”, “innovation” m.v. er blevet en selvfølgelig del af af alle uddannelsespolitiske vokabular og har uskrevne til en ombrydning af det dog ordforråd og den pædagogiske tænkning.

ove korsgaard, jens erik kristensen og digital siggaard jensen

Korsgaard, O., Kristensen, J. E., & Jensen, H. S. (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Vi