Undersøgelsen viser eksempler på, at der er sket en markant udvikling af skolernes digitalt didaktiske beredskab. Det gælder fx den digitale kapacitet forstået som digitale platforme og læremidler – og det gælder lærernes digitalt didaktiske kompetencer, som er blevet udviklet undervejs. Samtidig kan det konstateres, at der er potentialer for at udnytte de teknologiske og digitale muligheder endnu bedre – særligt i forbindelse med inddragelse af digitale praksisnære elementer i undervisningen. Den digitale omlægning af undervisningen har blandt andet betydet en øget individualisering af elevernes læreprocesser, der har haft konsekvenser for elevernes læring og trivsel. Undersøgelsen viser en række eksempler på elever med stærke studiekompetencer, som har profiteret af de mere fleksible og individualiserede rammer, fordi de ikke har skullet kæmpe om at få lærernes opmærksomhed på samme måde som normalt, og fordi de i højere grad har kunnet tilrettelægge deres hverdag ud fra deres individuelle vilkår. De fleksible rammer har ligeledes været positive for nogle af de elever, som ellers normalt er udfordret socialt. Der er eksempler på, at disse elever har fået mere energi til at lære, da de ikke i samme grad har skullet bruge energien på at være en del af de sociale sammenhænge på skolen. Undersøgelsen viser dog samtidig, at rigtig mange elevers trivsel og motivation har været påvirket negativt, dels på grund af manglende social kontakt, men også på grund af manglende feedback på deres indsats fra især lærerne. (min markering)

Jan Christensen & Henrik Hersom

Christensen, J., & Hersom, H. (2020). Onlineundervisning under coronakrisen: kvalitativ interviewundersøgelse af den digitale omlægning af undervisningen på erhvervsuddannelserne under coronakrisen i foråret 2020. Københavns Professionshøjskole.