Der er hos en del lærere en stor modstand mod at komme i gang, og det er et praktisk problem, at der er en så markant forskellighed i lærernes kompetence på feltet, en forskellighed der mangefold overstiger elevernes forskellige kompetence. Der er i øvrigt gode erfaringer med, at lærere med modstand mod IT introduceres til feltet med et relativt simpelt digitalkamera, som de tager nogle billeder med og derefter lægger dem ind på en pc og “leger lidt” med dem. Kombinationen af det kendte, at tage et billede, og det mere frygtindgydende, pc’en med et Windowsbaseret billedredigeringsprogram, kan føre til en afmystificering, der virker befordrende og samtidig illustrerer mulighederne i forbindelse med pædagogisk arbejde. En anden praksis, som virker befordrende, er, at alle referater af møde og anden generel information for lærernes daglige arbejde placeres på skolens net – så lærere tvinges til at tage maskinerne i brug, når de skal følge med. En IT-vejleder kan citeres for at beskrive den positive udvikling ved udsagnet: “Nu tør de fleste lærere gå i edb-lokalet, det turde de ikke før”.

[…]

Evalueringen viser, at IT har stor betydning for lærerrollen – og at vi formentlig endnu kun har set starten på denne udvikling. IT ændrer i høj grad lærerens rolle som instruktør af elever til at blive leder af læringsprocessen. IT overtager en række trænings- og kontrolfunktioner, herunder behovet for at give hver enkelt elev udfordringer, som matcher elevens motiver, forudsætninger og potentialer, ligesom IT tegner til at blive et væsentligt element i den løbende interne evalueringsproces, et eksempel på dette er den elektroniske portefølge for hver enkelt elev.

Jill Mehlbye (red.)

Mehlbye, J. (2001). Folkeskolen år 2000: evaluering af 8-punkts-programmet. (s. 109-114)