Den aktuelle didaktiske adfærd tjener ikke sjældent til at holde eleverne i ånde i undervisningen. Alt for ofte bliver de forkælet med aflastning i stedet for at blive udfordret, ved at der bliver stillet krav til dem. Brugen af didaktiske hjælpemidler bliver i stigende grad overdrevet. De bidrager til at udvikle et timepensum. De organiserer ‘hvad vi skal lære idag’ så eleverne bagefter ‘har det’, som om stoffet rent faktisk er blevet ‘gennemgået’. Det er slet ikke nødvendigt at forklare, hvad der er blevet drøftet. Den eventuelle dannelse, altså forståelse af emnet, der opnås, er et privat lykketræf for den indsigtsfulde elev og kan ikke ubetinget spores tilbage tilbage til formidlingshandlingen. Stillet over for pligtprogrammet er der tilsyneladende kun sjældent plads til at øve forståelsen. Og eleverne bliver heller ikke længere anset for at være interesserede i, motiverede for eller kvalificerede til en grundigere bearbejdelse og forståelse af undervisningens indhold

Andreas Gruschka

Gruschka, A. (2016). At lære at forstå. Klim.