Det er i dette lys, jeg foreslår, at vi introducerer tre analytiske distinktioner i forhold til evidensdiskursen:
- En skelnen mellem evidensbaseret og evidensinformeret viden gør det muligt at skelne mellem “hårde” og “bløde” evidensproblematikker.
- En skelnen mellem globale og lokale evidensformer gør det muligt at skelne mellem global evidens, som er universelt gyldig blandt alle inden for en veldefineret interventionsgruppe, og lokale former for evidens, der fokuserer på det særegne i den enkelte kontekst.
- En skelnen mellem eksterne og interne evidensformer sigter mod at synliggøre de magtrelationer, der afgør, hvem der ejer retten til at definere og producere legitim viden om, hvad der virker i forhold til de enkelte velfærdsområder og -kontekster.
John benedicto krejsler
Krejsler, J. B. (2019). Engager dig i kulturkampen om evidens og viden der virker! Om sandhedsregimer og kunsten at manøvrere med flydende betegnere. In Er der evidens for evidens? Samfundslitteratur.
Leave a Reply