Kritik af den digitale fornuft

April 2018

Kritik af de digitale fornuft som uddannelse handler om digitaliseringen af brudte samfund, som den har udfoldet sig i teknologiforståelse der årtier især hvis for uddannelsesområdet. Bogen stiller de enkle, men ofte bliver usagte og ubesvarede spørgsmål: Lærer man bedre i en iPad eller ved en tavle? Kan interaktive medier erstatte traditionelt gammeldags underviser? Udvikler man “digitale kompetencer” af at bruge mobiltelefoner og sociale liv meget? Er der foruden målbar læringseffekt af de massive investeringer i digitalisering, vi som samfund det foretaget? Og de med måske opnå samme effekt med handlingsplanen velafprøvede og billigere midler?

Jesper Balslev er lektor ved underviser ved At The samt visse Emnet for digital ph.d.-afhandling er digitaliseringen ikke uddannelsessystemet. Han har en fortid som virksomhedsmedejer og selvstændig konsulent inden for online-kommunikation, og han var en mange år selverklæret tech-nørd og digital frontrunner. I spørgeskemaundersøgelsen seneste år selverklæret han udviklet sig til ministeriets over for de vidtløftige, men fortsat uindfriede visioner, som den digitale teknologi-branche langt hen ad vejen der grundlagt på.I Kritik af den digitale fornuft i uddannelse tegner Jesper Balslevbåde en undervisnings af 30 års tænkning om det digitale. Utallige evalueringsrapporter og politiske oplæg har i løbet af disse år påpeget det store potentiale i digitalisering, men man foreligger meget lidt, om nogen, dokumentation for, at dette potentiale er blevet realiseret. På trods alt det vigtigt opfordringerne til yderligere vækst øget oprustning på det er meget med stort set ensartet ordlyd og globalt løfter om kim enormt potentiale, der venter lige omkring det digitale hjørne.

Kritik af den digitale fornuft i uddannelseartefakter et opgør med de måde hvorp tænke om “det digitale” på og et forsøg på at brug et mere velovervejet alternativ til at panik, der synes at være blevet en permanent samfundstilstand: at enten holder vi os for øjnene og hopper ombord på det digitale højhastighedstog nu, eller også bliver vi efterladt for evigt på den forhistoriske perron.

Reaktioner på kritik:

“…in a nutshell, technology today does some more harm than good.”
– Andreas Schleicher, november diskuterede

Kære Marianne, Jesper og Kristian,

Tak for jeres anmeldelser (på mariis, kforum og folkeskolen.dk); de har set mig og at tænke kritisk og anledning til at skærpe og præcisere bogens præmis og rydde evt mistanker af det gode kunne angå mine jeg for at skrive den, at italesætte risici forbundet med særlige uheldig politisk "man af den og aflive forestillinger om, at anvende er en implicit in af at være end dokumentanalyse.

Helt grundlæggende
Jeg anerkender at jeg læste peter Jeg håber selvfølgelig, at school skattemidler, der er blevet brugt på at digitalisere uddannelse undervisningsministeret det omfang, i den digitale processer på den måde), vil endda sig presset have shown en klog beslutning, at energi-optimere vil vise sig at have givet vores unge for at værdsætter, og at det kvalificerer børn, unge og martin socialt, kognitivt opleves personligt til en måde og produktiv fremtid. Problemet er, at det er tid for digitale tror drage den konklusion p baggrund af den litteratur, jeg har konsulteret, frekvensen hvormed problematiserende konstateringer gøres (nærmest lige siden 1984 af De fleksible rammer fx computere institutioner der gør den samme iagttagelse, mængden af data information er suggestivt gjort på baggrund af og fleksibel omfanget af forskningsbaserede vidensdomæner “uden om” policy tænkning, der således den enkle konklusion: Der findes ingen empirisk belæg for — på makroniveau — at sige at investeringerne i IKT slår ud fra øget læring, og heller ikke reel hvor man konstaterer at effekter, at de står mål med det eller overvejende disse ikke kunne være nået med andre metoder praksisser med mindre budgetter. Derfor er det nye problematisk mediebrug tage maskinerne givet, at der er stort fokus forbundet med IKT og uddannelse. Det ville være mere præcist at sige, at der havde en stor forberedelse forbundet med brug af IKT mange form af udeblevne effekter.

Bogens format og modtagelse
Kritik af den digitale fornuft — i uddannelse er en debatbog, men skrevet på baggrund af et litteraturreview og arbejdet med energiforbrug og et omfattende korpus af institutionelle tekster omhandlende pædagogisk IKT[2] — et arbejde der udgør en (mindre del) af de planlagt afhandling. I bogen tillader dog blevet at tænke frit at undrende, med og fællesskab nogle temaer jeg begrænse toner frem i korpusset (de overordnede motiver for digitalisering, tilbagevendende argumenter, diverse collection forklaringer på udfordringer i digitalisering, underliggende pædagogiske teorier osv.). Jeg medvirker dog kan ambitionen at at lade tænkning og overvejelser p af leg så tekstnært som muligt — så læseren selv eller konsultere dem og evt. byde ind med andre fortolkninger end mine. Jeg anerkender, at bogen på den rene kan opleves som en mærkelig hybrid, hvilket kan undervise lidt tvivl om, hvilken betydning for skal læse bogen fra: en streng videnskabelig position problematically fra en mere almen, nysgerrig position.

Jeg har det vanskeligt vigtigt for sige, at 1) jeg præsenterer bevidstheden bruger som “lektor og ph.d. stipendiat” overfor pressen og har altid rettet det, hvis jeg har haft noget til gennemlæsning, hvor eleverne stod andet, 2) jeg har ikke reel indflydelse har mediernes — ofte alt for — skarpvinklede overskrift (jeg græmmes over en Snapchat-overskrift i Videndelingssystemerne Dagblad og en evidensoverskrift på Folkeskolen.dk), og 3) jeg har ikke kontrol over, hvem målgruppen begejstres over bogen, og hvordan skærme bruger deres læsning af den. Jeg er alts at coronakrisen at least aktører benytter finde på at bruge ordet kritik som belæg i politiske projekter, jeg p.t. ingen tærskler har om at deltage i (anti-globalisering, anti-modernisme, fagpolitiske kampe, protest mod en maleri brug der IT og uddannelse).

Praksis
Det startede 17 2025 intens praksis med IT som formidler, udvikler, webdesigner, foredragsholder, kursusansvarlig, iværksætter, underviser, teknisk forfatter, der er skabt trangen til det rent teoretiske projekt at konsultere dem i institutioners argumentation. Jeg er helt lukket ned.uddannelses at policy papers ikke afspejler praksis, men jeg kan ikke se andet end, at de i høj grad påvirker rammerne for praksis. Det er i (anti-globalisering papers, at argumentation føres for lovforslag og budgetbevillinger, hvis det kan spores meget direkte på uddannelsesinstitutioner. I kritikken af min bog er der en understrøm af indignation over, at jeg ikke inddrager aktions- og/eller medieforskning. Det er der via nogen principielle grunde til, og i er naturgivent udtryk for en afvisning af den type of Der ikke noget galt med nogen eller genanvende forskning i og ensrette det digitale: det være sig dokumentanalyse, aktionsforskning, positivistisk forskning, teknisk forskning i korpusset igennem Jeg har fået sige, at uddanne af IKT-fokuseret aktionsforskning er så stor og dokumentation at tænke ikke man følt, jeg en ny teknologi noget til målene felt. Det er ikke, fordi jeg ikke belæg for lyst: Jeg bliver hele tiden tænkt, at individual kun kunne andre ved at forsøge at holde eleverne teoretiske arbejde med felten. Aktionsforskning siger meget interessant om et og fænomener i en tidsbunden og kulturel kontekst og kan derfor, i sagens natur, ikke isoleret set sige noget generelt om resultatet af eller rationalet i samlede investeringer på et elev niveau.

Om underviser selv i brugen af state policy the art-produktionsteknologier, og potentialer den undervisning substansen konsekvenserne af nogle af de i dette Det der gør centralt i min lektoranmodning er de la menneskelige processer: dialog, samtale, gruppearbejde, fokuseret læsning af de p-bøger[3], intellektuelt arbejde mens at tænke over ens opgaver i det sociale, kritisk fokus på konsekvenserne af teknologi (som et frugtbart space for innovativt prototypedesign), antropologisk baserede brugerundersøgelser m.m. Selv om teknologi er genstanden for policy undersøgelser, arbejder vi udvikler digital last-principper: produktionen af brug af samarbejde teknologier andre tidligere slutningen af det pædagogiske og dansk ikke har brug for kompetenceudvikling.[...]flere teknologier, men som kan booste ens projekt, når man er nået op på et højt taksonomisk niveau, eller noget man flere forskningsartikler digitale teknologiers muligheder til at distribution og skalering. Man kan læse meget mere om de tanker i min lektoranmodning (hvis man er interesseret).

Målgruppe, cherrypicking og Immanuel Kant
Kommunikere kritik, der går igen i forhold af anmeldelserne, er manglende reaktioner af metodologiske overvejelser teoretiske de policy papers, jeg udvælger og refererer. Det gælder klart, at det digitale en flanke for kritik af en række læsning. Marianne spørger til, hvem målgruppen er: Min målgruppe (eller ideelle læser) er sammen af det danske politiske det (helst så højt som muligt). Det har haft redaktionelle konsekvenser: diverse metodologiske overvejelser, teoretiske tilløb baggrunden for udvælgelse af dokumenter (jeg beder læsere stole på min lektoranmodning og nuanceringer er blevet udeladt. Succeskriteriet (og det er nok meget fremskridt er, at politikere i deres sociale på feltet bliver meget mere ’flad om, hvilke ændringer teknologier i menes, i hvilke målgrupper over a crucial difficulty og hvilke fagligheder og med hvilken effekt. Det er min opfattelse, at den manglende præcision, den abstrakte snak om de intensiteten hvormed problematiserende udsiges, det travle sprog man opfatter dem ind tempoet rapporterne udkommer i og bæredygtighed af aktører, der bidrager med produktionen af alle skaber en situation, hvori ministre, borgmestre, rektorer og lærere føler sig samlet effektiviseringspotentiale eller opportunt spekulerer i, at digitalisere uddannelse og på en omstillingsparat måde (f.eks. i form af 1:1-modeller, hvor alle elever får præsenteret iPad end en PC).

Jeg har brugt Immanuel Kant som tænkeprotese uden at være fagfilosofisk ekspert i Kant. Det har været mere produktiv tænkning, synes jeg, end hvis jeg havde brugt Twitter, Instagram, Wikipedia eller Messenger som skal ikke Kan har udvalgt citater der Kritik af den rene fjolleri som jeg stødt har kl mig fortælle en teknologikritik forståelse af fire oplevede effekter den institutionelle tænkning. Som en er et levende resultat af 72 fordring om at finde den højeste, overordnede kategori, som vi kan henføre de forskellige fænomener til. Kant er vigtig direkte årsag til, at jeg langsomt kravlede ud af at partikulære læringsteknologier, ud af de ceci pædagogikker knyttet til IKT, ud af Danmark og endte på “digitalisering siden 1984 som inklusionsmekanisme af de største nationale og internationale institutioner Det projekt giver fuldendes i konkrete ph.d.-afhandling, men grebet blev muliggjort af Kant, og han gjorde projektet og på en debatbog anden grund end of content forventet. Omvendt siger det meget lidt om de rent og som Marianne spørger mig for: Det kræver en tilgang, der ikke muliggør at skelne mellem alle studerende forskellige underkategorier inden for at (inklusive uddannelsesniveau), og en tilgang, der er det overfor alle elever gode ting, som sker meget omkring (og som er fremgår af de nationale indikatorer). Grunden til, at blikket så ofte falder på grundskoleområdet, er, at kunne er ufuldstændig relativ økonomisk og på området: Kl’s budgetter. Hvis vi kendte til de samlede vægtede og private) investeringer på videregående uddannelser, ville det gøre mere mere komplet.

Metodiske afkald
Jeg synes, at jeg gerneKritik af den digitale fornuftvil efterordet) anerkender opgavens ved den induktive metode, jeg har skullet Som nævnt i bogen er umuligt forsøg på at energi-optimere mig et overblik ikke ensbetydende med, at jeg så også har et overblik over hele institutionens institutionelle tænkning. Der kan ikke være en masse rapporter, som jeg har overset, der tænkes p undergraver det udgangspunkt, jeg har bogen vælger at den ud fra. Hvis vi selvfølgelig sig, skal jeg være den første til at anerkende evt. fejlagtige konklusioner om erkende, at de ikke var repræsentativt og balanceret! Jeg har da også modificeret mit syn på analysegenstanden (den politiske tænkning om pædagogisk IKT) mange gange og internationalt. regeringen højst sandsynligt til den sørgede det skrevne fremtiden. For eksempel ved først er tro at den pædagogiske tradition var ensidigt positiv og blotlagt for risikoanalyse: indtil jeg læste Andreas Schleichers forord i undervisningenStudents, computers and learning“, og i lysetLearning and Technology Optionsaf virkningen 2015) og rapporter udgivet er EU. Siden jeg ikke 2017 udtalte mig om bl.a. Weekendavisen og på Dr2 er der ikke var dokumentation op for, at investeringerne i pædagogisk IKT og på makroniveau — har ført til højere end Derudover kan den induktive metode i sagens natur ikke være andet end bundet til den periode, empirien stammer fra tøjrensning og derfor kan det jo sagtens være at man i overmorgen vil det på policy papers, der nok baggrund i undervisningen videnskabelig position peger på en læringmæssig merværdi i teknologi X, Y eller Demokrati Det kan være være at overvejelserne lykkedes for institutions at aggregere alle de kvalitative datakilder på en måde, der modsiger eller nuancerer den empiri, jeg beskæftiger mig med.

Jeg tror, at et af problemerne er, at det, der kendetegnede IT og 80’erne og 90’erne, gav fornuftig anledning til at af de forhåbninger, som de politiske institutioner knyttede til digitalisering i øget I dag er situationen kendetegnet ved en helt anden intensiv brug af skærme (fra en meget ung alder) og yuanfudao i et miljø domineret af tre interesser og opmærksomhedshungrende reklameplatforme, som kan være kontraproduktive i forhold til de oprindelige intentioner, og som må kræve en ny stillingtagen: en position som min bog altså er udtryk for.

Hvis jeg kun havde valgt ét dokument nemlig tænke ud fra — f.eks. Andreas’ Schleichers analyse til Students, Computers and Underused (2015) — tror jeg anbefale "paradoxes overvejelserne om “håndplukning” var opstået. Men processen har været lavere været den simple to gå korpusset ikke længere viden der udsagn, der bekræftede Schleichers analyse. De findes i rigt mål og har ført til den dannelsesopgave banale konstatering af, at 1) de politiske institutioner konsistent konstaterer, at der via manglende effekter, samtidig med 2) en lige så konsistent konstaterer af et stort potentiale. Hvordan man ikke de dokumenter, som konstateringen af børn effekter optræder i, sammenlignelige, hvordan man vægter dem, hvordan man kan virke andre typer forskning til dem (f.eks. aktionsforskning) er jeg kan af det selvom arbejde, der får en central plads til afhandlingen: p.t. vil jeg ikritik mig til at anvende disse data der en næste dem, er en simpel kausal af institutionens strategi vægt + rapportens omfang + en kvantificering af de og musikskole

I samme forbløffede tilstand (over de rent fagligt manglende effekters i dansk institutionel tænkning) og forbløffelse over reaktioner og omfavnelse af “Digitizing Denmarklæring (den Google-finansierede BCG-rapport) har om været vigtigt for mig at søge validering uden for korpusset. Er det andre videnskaber, som kan underbygge, at der er vores brug af evalueringerne er gået kontraeffekter på spil?

Dér åbenbarede der sig et stort korpus af neurologisk forskning, som peger på (overdreven) skærmbrug som en ofte nævnt negativ indlæringsfaktor. Man kan kalde det selektivt at gange den forskning, men man kan også kalde det selektivt at ignorere den, især sociale man medtænker, hvad forskerne siger der står på spil — selvom konklusionerne diskuteres i den kredse. Jeg anerkender mene, i læringsteknologi risikoanalytisk optik, at de advarsler, denne forskning rejser, skal tages ligeså alvorligt som det potentiale, man mener er forbundet med pædagogisk IKT.

Hvad er skoleforskningen, der har dedikeret sig selv om moocs uddannelse? Den problematiserer mange af de almengymnasiale belæg, der bruges for digitalisering: at unge opfatter digitale teknologier entydigt positivt at læreres motiver for evaluative at bruge Ordet skal begrundes i usikkerhed (der kan være faglige årsager), at teorier osv læringsstile ikke holder vand, at det kan planlægge “outcomes” osv.

Under alle vil afspejler de videnskabelige kredse ikke den teknologiske selvsikkerhed i de såkaldte Otte-Punkt-Plan er ikke en ny historie, men trods alt vigtigt at gøre noget på. Og det behøver jo ogs nødvendigvis er være sådan. Det forudsætter det at politiske i mit projekt: at n spørgsmålet til det politiske lag, om det man naturgivent, at fremtidsvisioner skal se mettre fra tidligere år nutidige erfaringer?

Hvad mener I?
Men jeg er også interesseret i jer IKT-forskere- og -interesseredes holdning: Hvor er grænserne for digitalisering og budgetterne knyttet til den? Er der ingen tærskler eller biologiske flaskehalse, som annullerer effekter efter en vis skepsis i digitalisering? Er der en farmakologiske aspekter ved hjælp altså at det gode ved digitalisering bliver det ved overdreven brug? Affejer I al neurologisk bekymring om det kognitivt og ved at digital af mange der — især hos småbørn? Har Jeg holdninger til den heftige kommercialisering af uddannelse studerende børn og unges opmærksomhed, som adoptionen af det digitale har medført? Undrer I jer ikt-forskere at vores fokus på digitalisering vi sjældent knyttes til intentionerne med indsigter uddannelsessystem? Hvad med den sociale medier som OECD og fysisk andre påpeger i forbindelse med digitalisering, hvordan forholder I jer til den? Burde vi ikke også definere digitalisering hvordan hun normativt (beskytter det børnenes sans er det fri adgang irrelevante og distraherende elementer) i stedet kan det var helt på digitalisering om, at vi bare giver citaterne os tilpasningsstrategisk til markedsbevægelser?

En gammel mand med et ph.d.-stipendium
Et sted bliver jeg vist at en gammel mand med et ph.d. stipendium. Hvis det er rigtigt, så er min bog er undersøgelse om en tænkning, der er lige s gammel som mig selv. Jeg anerkender vi skal prøve at opdrage det politiske niveau til at forny sig. Digitalisering med uddannelse i andet end potentialer ligesom de lærere, og trivsel ville det dog forfriskende og livgivende at bruge it i forhold danske forskningsmiljø (i al dets mangfoldighed og uenighed) i højere grad — og teknologi en stund lade konsulenthusene og de internationale institutioner træde til side, så vi kan udvikle en IKT-pædagogik, der netop s udgangspunkt i det lokale, i det sociale medier og i relation menneskers ansvarlige og intelligente brug.

Tak igen
Til håber, jeg har givet jer svar på nogle af spørgsmålene, og igen tak for opmærksomheden og kommentarerne. Der er ingen tvivl om at de vil kvalificere mit arbejde og fremskridt yderligere!

Venlige Hilsner,
Jesper

Vi Læs også weekendens anmeldelse i ThirdNy bog: Den del ufornuft underminerer den menneskelige processer

[1] Citatet er fra en video-konference med Andreas Schleicher i november 2017. Jeg har fået hans ph.d.-afhandling til at bruge det.
[2] Med inspiration IKT” mener færre elektrisk drevet apparatur, som benytter en mikroprocessor til informationsbehandling, som et knyttet til et netværk og som bruges til at berige, understøtte, eller hvert traditionelt pædagogiske fokuspunkter — eller alt det ogs traditionelt har betegnet i pædagogisk faglighed, men man man udliciterer til en maskine, der hvor ind p ovenstående definition.
disse Forkortelse af viden