Hvor mange midler har den danske stat og kommuner brugt på digitalisering af skole, dagtilbud og uddannelser (og på initiativer til IT-pædagogisk oprustning)? Herunder, løbende dokumentation:
– I 1995 ”IT-samfundet år 2000” (den såkaldt Dybkjær-rapport): storstilede planer for uddannelse (og for store dele af det offentlige Danmark). Økonomisk ramme: ukendt.
– 1998-2000 iværksættes en to-årig digital plan der består af otte punkter (den såkaldte otte-punkt-plan), hvor IT-anvendelse i skolen udgør en signifikant del. Økonomisk ramme: ukendt.
– 2001-2004: ITMF-projektet afvikles (IT medier og folkeskolen – ramme: 340 millioner kroner)
– 2004-2008 ITIF projektet (It i folkeskolen, ramme 750 millioner)
– 2000-2006 Det pædagogiske IT-kørekort søsættes: 50.000 lærere i folkeskolen får udstedt det (ramme: 110 millioner kroner)
– 2011-2017 Projektet ”Styrket anvendelse af IT i folkeskolen” (ramme: 500 millioner kroner)
– 2011-2014 Sikre adgang til digitale værktøjer (ramme: 1.5 milliard kroner stat/kommune)
– 2015 “I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 blev det fx besluttet at flytte 130 millioner kr. fra kvalitetsudviklingsmidlerne på området til en strategisk prioritering af digitalisering af undervisningen” kilde
– 2016: “I 2015 blev der afsat 65 mio. kr. til puljen, hvilket svarede til en trækningsret på ca. 113 kr. pr. elev.” kilde
– i 2018 nævner en Deloitte-rapport at ungdomsuddannelserne har brugt 30-60 millioner kroner på digitale læremidler
– 2019 “Aula efterlader ekstraregning på kommunernes bord – men Kombit aner ikke, hvor stor den bliver: Her er de glemte udgifter” […] “Regningen på det nye Aula kan vise sig langt højere end de op mod 400 millioner kroner, som kommunerne betaler til Netcompany”.
– 2020 “Prisen for Aula stiger med 50 millioner” […] “Kommunerne skal nu betale i gennemsnit 42.000 mere om året for skole-hjem-platformen Aula, som bliver 50 millioner kroner dyrere end hidtil beregnet, oplyser Kombit.”
– 2021 Kapacitetsopbygningen? (ramme: x millioner kroner)
– 2022 “Det danske uddannelsessystem skal have en digital og teknologisk opkvalificering, hvis det står til regeringen, som i en ny digitaliseringsstrategi vil have 275 mio. kr. afsat til blandt andet teknologi i folkeskolen, og en udstyrspulje til erhvervsuddannelserne.”
– Måske uden for kategori: 2023 Børne- og undervisningsministeriet tildeler 48, 6 millioner til en “styrket indsats for digital dannelse“.
– I 2023 blev der etableret et center for teknologiforståelse, Ramme: 50 millioner fra Lundbeck, Novo Nordisk Fonden og Villum fonden + 5 millioner fra forskningsreserven.
Derudover finansierer kommunerne selv en lang række aktiviteter. I 2018 brugte Køge Kommune 15.9 millioner kroner på drift, hardware og digitale læremidler. Samme år afsatte Aalborg kommune 15 millioner kroner til IT i undervisningen. Aarhus kommune valgte i 2019 at afsætte 56 millioner kroner til køb af chromebooks. I 2020 købte Fredericia kommune Chromebooks for 4.2. millioner kroner. Silkeborg kommune afsatte i 2020 18.6 millioner kroner til IT, inventar og materiel (s. 226). I 2020 købte Sorø kommune Chromebooks for 8.5 millioner kroner (og brugte 600.000.- kroner på reparationer).
I marts 2025 publicerede Jesper Graugaard et opslag på Linkedin, om resultatet af en forespørgsel om aktindsigt, rettet til Helsingør kommune. Nedenfor ses en opgørelse over Edtech-relaterede udgifter i kommunen. I følge Jesper Graugaard, svarer det til 1168 DKK pr. elev. om året.
Men hvad har de andre kommunale budgetter været, og hvordan har udviklingen været over tid?
Related: mapping commercial interests and imaginaries in Nordic Education
Leave a Reply